Fællesarbejde

Der er flere opgaver i andelsboligforeningen, hvor der kan være brug for andelshavernes deltagelse i fællesarbejde.

Når der kommer sne/is om vinteren, har vi en fejemaskine, som kan fjerne et mindre lag sne på det lange fortov og vores eget vejanlæg. Hvis der kommer meget sne, har vi en stående aftale med den lokale entreprenør. Andelshaverne må selv rydde ved deres egen carport og dør. Men ved fælleshjælp sørger vi for farbar fortov og vej i andelsboligforeningens område.

Når foråret kommer og græsset gror, er der brug for nogle hjælpere til vedligeholdelse af plænen og bøgehækken. En gang eller 2 om året er der villige hjælpere til klipning af vores bøgehæk omkring vores grund. Hver mandag  i sommertiden er der en stiltiende aftale om, at vores plæneklippere skal en tur rundt på fællesarealet.

En gang imellem er der noget malerarbejde, der skal udføres. Vi har været så heldige, at der har boet en maler iblandt os, og som gerne deltog i rådgivningen og malerarbejdet. Derudover er der andre, der gerne vil  deltage i det hyggelige malerarbejde. Men det ser ud til, at vi fremover må bede et malerfirma om at udføre malerarbejdet.

Alle der har lyst og kan overkomme det, deltager gerne i det arbejde, der nu engang er andelshavernes fælles arbejde, og som derved udføres uden udgifter for foreningen.

Udskriv